Katolsk præst vil tilbage til rødderne
Hvis Kirken skal reformeres, er det nødvendigt at pege på dens problemer og kalde en spade for en spade. Det er delikat at tale om Kirkens problematiske situation, idet mange vil reagere negativt, fordi de ikke tør se sandheden i øjnene og de måske føler sig truet i deres tro. Mit bedste svar på denne helt forståelige problematik er henvisning til Bibelens fremstilling af Guds folk både i Det gamle Testamente og Det nye Testamente. For hvilket billede får vi ikke her af Guds folk?